Toul Sleng

By fwilken

ts_f333.jpg 

Toul Sleng er et gymnasium, der under De Røde Khmer for 30 år siden blev lavet om til et fængsel. Det ligger i Phnom Phen, der er hovedstaden i Cambodia. De Røde Khmerer var ved magten for ca. 30 år siden med Pol Pot som leder. De ville gøre Cambodia kommunistisk og sendte alle folk fra byen ud i rismarkerne. Man måtte ikke sige Pol Pot imod, for så kom man i fængsel og blev tortureret.

I Toul Sleng skete der en masse forfærdelige ting. De mente, man skulle dø langsomt. Da jeg gik rundt derude, så jeg billeder af mennesker, der blev tortureret, som Vann Nath har malet. Han var et af de 8 mennesker ud af 14000, der overlevede Toul Sleng. Ude i gården så man 3 galger til mennesker, der blev tortureret. De fik armene bundet fast om bag ryggen og trukket op. Det gjorde så ondt, at de besvimede. Da de så var besvimet, blev de hejst ned og fik proppet hovedet i en balje, så de vågnede. Sådan blev de ved til man døde. Men det var bare en af de mange grufulde ting, der skete. Pol Pot mente, at selv i De  Røde Khmerer var der “foræddere”, så mange af De Røde Khmerer døde selv i Toul Sleng.

ts_n407.jpg

ts_n413.jpg

Da jeg var der ude, var stemningen trist, der var billeder, der viste, at man ikke måtte grine. Cellerne var bitte små, og der var ingen seng. Der var ikke en gang plads til en, de var lavet af træ og mursten, det så faldefærdigt ud. Toilettet var på størrelse med en skotøjsæske. Der var pigtråd over alt, så man ikke kunne slippe væk. Rummene, hvor de blev tortureret, var skræmmende. Der var en hård seng uden rigtig bund, som de blev lænket fast til sammen med de redskaber, de brugte, f.eks en spade. På en seng var der et tyndt beskidt stof, og på en anden seng var der en beskidt pude, der var gået i stykker. Der var rum med billeder af folk, der skulle dø, man kunne se deres fortabte triste blik, de vidste de skulle dø.

ts_f344.jpg

Læg en kommentar