Toul Sleng

 

Toul Sleng er et gymnasium, der under De Røde Khmer for 30 år siden blev lavet om til et fængsel. Det ligger i Phnom Phen, der er hovedstaden i Cambodia. De Røde Khmerer var ved magten for ca. 30 år siden med Pol Pot som leder. De ville gøre Cambodia kommunistisk og sendte alle folk fra byen ud i rismarkerne. Man måtte ikke sige Pol Pot imod, for så kom man i fængsel og blev tortureret.

I Toul Sleng skete der en masse forfærdelige ting. De mente, man skulle dø langsomt. Da jeg gik rundt derude, så jeg billeder af mennesker, der blev tortureret, som Vann Nath har malet. Han var et af de 8 mennesker ud af 14000, der overlevede Toul Sleng. Ude i gården så man 3 galger til mennesker, der blev tortureret. De fik armene bundet fast om bag ryggen og trukket op. Det gjorde så ondt, at de besvimede. Da de så var besvimet, blev de hejst ned og fik proppet hovedet i en balje, så de vågnede. Sådan blev de ved til man døde. Men det var bare en af de mange grufulde ting, der skete. Pol Pot mente, at selv i De  Røde Khmerer var der “foræddere”, så mange af De Røde Khmerer døde selv i Toul Sleng.

Da jeg var der ude, var stemningen trist, der var billeder, der viste, at man ikke måtte grine. Cellerne var bitte små, og der var ingen seng. Der var ikke en gang plads til en, de var lavet af træ og mursten, det så faldefærdigt ud. Toilettet var på størrelse med en skotøjsæske. Der var pigtråd over alt, så man ikke kunne slippe væk. Rummene, hvor de blev tortureret, var skræmmende. Der var en hård seng uden rigtig bund, som de blev lænket fast til sammen med de redskaber, de brugte, f.eks en spade. På en seng var der et tyndt beskidt stof, og på en anden seng var der en beskidt pude, der var gået i stykker. Der var rum med billeder af folk, der skulle dø, man kunne se deres fortabte triste blik, de vidste de skulle dø.

Khmer bryllup

 

Hej igen.

Jeg har været på SOS klinikken – igen, fordi det gjorde ondt i øret, så jeg fik ikke sovet en hel nat. Jeg ville ikke vække mor og far som har haft feber og diarré. På SOS klinikken fik jeg at vide at jeg ikke må svømme i 3-4 uger, fordi jeg har mellemøresbetændelse og der er “hul” i trommehinde, så nu skal jeg spise 2 piller hver dag (nedtur!).

Jeg er startet på engelsk kursus, det er bedre end jeg havde regnet med, for jeg troede vi skulle gå med 6 årige drenge, men faktisk er vi de yngste. Den yngste bortset fra os er en pige på 16 fra Sydkorea. Men der er også en på ca. 30-50-100 år som ikke ved hvad “my name is” betyder eller “what is your name” og vores lærer er en ung mand på 27 år, der har rigtig dårlig humor, men det er også sjovt for nu kan jeg allerede snakke lidt mere engelsk. Og så har jeg lært at sige nogle ting på khmer, hår (sork), og noget mere jeg ikke kan huske.

Vi har været til khmer bryllup hos Evas vagtmands datter. Vi blev mest inviteret fordi det er fint med europæere. Man skulle betale for at komme til bryllup, det kostede 20$ for vores familie til gengæld skal man ikke have nogen gave med. Det var rigtig sjovt selvom det var udendørs og aften og propfuldt med insekter. Brylluppet vi var til var hos en familie, der ikke har særlig mange penge men det kunne man ikke se. Lige da vi ankom fik man en velkomst gave (en lille nøglering). Det var dejligt og alle var glade, brudegommen spurgte også om vi var glade (det var vi).

Maden var ulækker men insekterne kunne godt lide den. Der var en mand ved vores bord som bare tog og spiste et fiskeøje uden at spørge os andre men det gjorde ikke så meget da vi ikke ville have det alligevel.

Bruden skulle skifte tøj ca. 8 gange i løbet af aftenen. Den sidste gang skulle kjolen være hvid, og hun var virkelig smuk i den hvide kjole. Den hvide kjole skal hun have på når de skærer den giga kage ud der er. Jeg fik ikke et stykke fordi vi skulle hjem, men jeg ved ikke om de andre der blev fik et.

Ha’ det godt.

Svømme her og der

Hej igen,

Nu er vi endelig kommet hjem fra Sihanoukville, efter 3 dage hvor vi bare har badet og dovnet (men stadig lavet skole). På stranden mødte vi 2 danske piger, Nanna på 8 og Sofie på 10, så dem legede vi med de sidste 2 dage.

Da vi var kommet hjem til Phnom Penh, skulle vi mødes med Eva og hendes bedsteven Holly fra Canada hos os. Først spillede vi kort og så spillede vi badminton. Så gik vi i swimming pool, hvor vi lærte 4 nye lege. Den første gik ud på at en person skulle (det blev så mig) lukke øjnene og prøve og fange de andre ved at sige “mical” og så skulle de andre sige “pollo”.

Den anden gik ud på at en skulle stå oppe på kanten af swimming poolen og sige en masse farver og dem der er nede i vandet skal tænke på en farve. Hvis personen der er oppe siger den farve, man tænkte på, skal man svømme, og så skal personen prøve at fange den, der svømmede.

Den 3 leg hedder “guffi”. Den går ud på at men skal komme så hurtigt gemmen vandet uden at sige en lyd, og så er der en person der står med ryggen til. Hvis den person hører noget skal han/hun svømme efter folk og fange dem.

I den sidste leg (min yngling) skal man vælge et dyr og svømme som dyret om kap med de andre.

VI SES!!!